Marianne Hjortsø har været ansat som lektor ved Institut for Sygepleje ved det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol og har mange års erfaring som underviser, vejleder og censor. Hun er sygeplejerske, har sygeplejefaglig diplomeksamen i ledelse og er cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Specialet ”Fagre hvide verden” er en analyse (CA) af tre studiesamtaler i sygeplejerskeuddannelsen og viser, hvordan sproghandlingen ”rådgivning” medvirker til konstruktion af faglig identitet. Marianne har oversat flere sygeplejefaglige tekster og har haft mange forlagsredaktionelle opgaver.